Kemisk risikovurdering: Hvad er det, og hvem skal have en? 

Michelle Ulsø Østergaard
Michelle Østergaard
4 min.
15. okt 2026

“Så længe vores medarbejdere har adgang til sikkerhedsdatabladene, er der vel styr på kravene til arbejdet med kemi?”

Sikkerhedsdatabladene er en vigtig begyndelse, men de er ikke nok til at opfylde kravene. Sikkerhedsdatabladene beskriver produkternes farer, og hvordan de håndteres sikkert. Men det er ikke nok at have dem liggende. I skal også vurdere risikoen ved den måde, medarbejderne bruger produkterne på hos jer, og hvordan I bedst beskytter dem. 

Det er her, den kemiske risikovurdering kommer ind i billedet.

Hvad er en kemisk risikovurdering?

En kemisk risikovurdering er den del af jeres almindelige arbejdspladsvurdering (APV), der handler om farlig kemi og arbejdsprocesser. Den skal afdække, hvordan og i hvilket omfang medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi, og hvad I gør for at beskytte medarbejderne. Mange kalder den også en kemisk APV.

Det kan eksempelvis være arbejdsopgaver, hvor medarbejderne risikerer at indånde gasser, dampe eller støv eller få farlige stoffer på huden eller i øjnene. 

I skal bruge risikovurderingen, når I planlægger arbejdet, oplærer og instruerer medarbejderne og tjekker, at arbejdet bliver udført sikkert.

Hvem skal lave en kemisk risikovurdering?

Alle virksomheder, der bruger farlige kemiske stoffer og materialer, skal lave en kemisk risikovurdering. Det gælder både, hvis I bruger farlige kemiske produkter, eller hvis jeres arbejdsprocesser udvikler farlig kemi, fx røg, dampe, gasser eller støv.

Hvad skal en kemisk risikovurdering indeholde?

Arbejdstilsynet kræver, at I tager stilling til syv forhold, når I laver en kemisk risikovurdering:

  1. Stoffernes farlige egenskaber: Hvilke sundheds- og sikkerhedsfarer er der ved de stoffer og materialer, I arbejder med?

  2. Eksponering: Hvordan, hvor meget og hvor længe bliver medarbejderne udsat for den farlige kemi?

  3. Arbejdsforhold: Hvordan er arbejdsstedet indrettet, hvordan arbejder I med stofferne og materialerne, og hvor store mængder bruger I?

  4. Forebyggelse og beskyttelse: Hvor godt beskytter jeres sikkerhedstiltag medarbejderne? Vurder både de tiltag, I har indført, og dem, I planlægger at indføre.

  5. Arbejdsmedicinske undersøgelser: Er der viden om, hvordan de stoffer I arbejder med påvirker helbredet over tid? Det kan fx være undersøgelser af medarbejdere der arbejder med lakering eller opløsningsmidler.

  6. Grænseværdier: Hvilke grænseværdier gælder for de stoffer, I arbejder med? Og sikrer jeres beskyttelse, at de bliver overholdt?

  7. Leverandøroplysninger: Har I sikkerhedsdatablade fra leverandøren for alle farlige stoffer og produkter?

Risikovurderingen skal være skriftlig og indeholde en liste over de farlige stoffer og materialer med henvisninger til relevante sikkerhedsdatablade. Alle medarbejdere skal have adgang til både listen og den kemiske risikovurdering.

Hvordan kommer vi i gang?

Start med en tur gennem arbejdspladsen sammen med de medarbejdere, der udfører opgaverne. Få overblik over produkterne og de arbejdsopgaver, hvor medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi. Brug de syv forhold ovenfor til at vurdere risikoen ved hver opgave. 

Når I har vurderet risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, skal I undersøge, hvordan medarbejderne bedst beskyttes. Her skal I følge STOP-princippet: 

S – Substitution: Kan I erstatte farlige produkter eller processer med mindre farlige?

T – Tekniske foranstaltninger: Kan tekniske værnemidler, fx udsugning, begrænse udsættelsen?

O – Organisatoriske foranstaltninger: Kan I ændre arbejdsgangene eller adskille arbejdsområder, så færre medarbejdere bliver udsat?

P – Personlige værnemidler: Har medarbejderne adgang til de personlige værnemidler, der er nødvendige, fx åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker?

Hvor ofte skal vi opdatere vores kemiske risikovurdering? 

Den kemiske risikovurdering skal som minimum revideres hvert tredje år. Derudover skal I opdatere den, når I laver væsentlige ændringer, fx hvis I tager nye produkter i brug eller ændrer jeres arbejdsprocesser. 

Saml arbejdet med kemi i Capptain


Vi ved godt, at sikkerhedsdatablade og risikovurderinger ikke er det, der begejstrer mest i en travl hverdag. Det tager tid fra kerneopgaven, og det gør det slet ikke lettere, hvis oplysningerne ligger spredt i forskellige mapper og systemer.

Med Capptains kemimodul har vi gjort det lettere at holde styr på kemien. Her kan I samle kemikalier, sikkerhedsdatablade og jeres kemiske risikovurdering ét sted, så I har overblikket og nemt kan finde oplysningerne, når I skal bruge dem.

Book en gratis gennemgang og se hvordan det fungerer i praksis. 

Vil du holdes opdateret
med ny viden?

Hop ombord!

Klar til at tage styringen?
Book uforpligtende intro
,
test systemet og oplev din copilot i funktion

Vil du gerne have en prøveflyvning og se, hvordan Capptain kan hjælpe jer i mål med at overholde lovkravene til miljø og arbejdsmiljø? 

Book en kort og uforpligtende intro, så kan vi vende mulighederne og hjælpe dig hurtigt i gang.