Capptain og AD Danmark udvider samarbejdet: Ny KemiAssistent skal gøre kemistyring lettere på værkstederne
Samarbejdet med AD Danmark markerer et vigtigt strategisk skridt for Capptain og bringer samtidig virksomhedens nye KemiAssistent ud til CarSpot og Castrol Service Partner-værksteder. Målet er at gøre arbejdet med kemi enklere og mere tilgængeligt dér, hvor arbejdet faktisk foregår.
Ikast, september 2026
Capptain og AD Danmark udvider deres eksisterende samarbejde markant. Som en del af aftalen får alle 312 værksteder i CarSpot og Castrol Service Partner adgang til Capptains nye KemiAssistent uden ekstra omkostninger.
For Capptain er aftalen samtidig en vigtig milepæl i virksomhedens udvikling. Samarbejdet er det mest omfattende strategiske partnerskab, Capptain hidtil har indgået, og bliver samtidig et konkret eksempel på den retning, virksomheden bevæger sin platform i: tættere på medarbejderen og med større fokus på mobilitet, automatisering og intelligent brug af eksisterende data.
“Det her samarbejde er en milepæl for os – det er det største vi hidtil har indgået. Men det, jeg er mest begejstret for, er at vi nu sender vores nyeste teknologi direkte ud til de medarbejdere, den er bygget til. En mekaniker skal ikke bruge tid på at lede efter et sikkerhedsdatablad. Den tid skal bruges på selve arbejdet,” siger Simon Kaas, CEO i Capptain.
KEMI SKAL VÆRE TILGÆNGELIG DÉR, HVOR ARBEJDET SKER
På et travlt værksted er kemistyring én blandt mange opgaver, der skal være styr på. Kravene til dokumentation forsvinder ikke, men arbejdet med dem kan gøres enklere.
Med KemiAssistenten kan medarbejderen scanne stregkoden på et kemiprodukt direkte med mobilen og få adgang til blandt andet sikkerhedsdatablad, faremærkning og relevante værnemidler samt hjælp til arbejdet med den kemiske risikovurdering.
“Vi kan se, at KemiAssistenten kan tage noget af det administrative arbejde af skuldrene på vores værksteder. Den tid kan de bruge på det, der virkelig betyder noget: selve arbejdet,” siger Nikolaj Jacobsen, adm. direktør i AD Danmark.
ET SAMARBEJDE BYGGET PÅ ET STÆRKT FUNDAMENT
AD Danmark og Capptain samarbejder allerede om digital kemistyring. AD Danmarks produktdata er integreret med Capptain, så oplysninger om kemiprodukter købt hos AD Danmark automatisk kan føres ind i værkstedets kemiarkiv.
Den nye aftale bygger videre på det samarbejde og gør KemiAssistenten tilgængelig for alle CarSpot og Castrol Service Partner-værksteder som en del af kædesamarbejdet uden ekstra omkostninger.
Andre AD Danmark kunder kan tilkøbe adgang til samme løsning til en særlig partnerpris på 300 kr. pr. måned.
Løsningen er heller ikke begrænset til AD Danmarks produkter – værkstederne samler al deres kemi ét sted, uanset leverandør.
KEMIASSISTENTEN ER FØRSTE SKRIDT I EN STØRRE UDVIKLING
KemiAssistenten er første konkrete skridt i en større udvikling af platformen, hvor flere arbejdsmiljøopgaver skal kunne løses dér, hvor arbejdet foregår.
Ambitionen er at platformen følger medarbejderen ud på værkstedsgulvet. At en ulykke kan registreres med det samme, at APV'en kan udfyldes uden at sætte sig foran en computer, og at kemien er tilgængelig der, hvor den bruges. Samtidig skal automatisering og AI bruges dér, hvor teknologien konkret kan mindske manuelt arbejde og gøre eksisterende information lettere tilgængelig.
“Vi spørger hele tiden os selv, hvor vi kan fjerne manuelt arbejde. Hvis informationen allerede findes, hvorfor skal medarbejderen så bruge tid på at finde eller indtaste den igen? Vi kan ikke automatisere ansvaret for arbejdsmiljøet væk, men vi kan gøre det langt lettere at gøre tingene rigtigt,” siger Simon Kaas.
Ambitionen er klar: én platform der samler alt det, Arbejdstilsynet tjekker på, kombineret med teknologi og AI der fjerner det manuelle arbejde. Så virksomhederne kan bruge tiden på selve arbejdet.
Om Capptain
Capptain er en dansk platform til arbejdsmiljøstyring. Platformen samler blandt andet APV, kemistyring, eftersyn, hændelser og dokumentation ét sted og gør det lettere for virksomheder at holde styr på miljø og arbejdsmiljø i hverdagen. I dag har Capptain mere end 16.000 brugere.
Om AD Danmark
AD Danmark leverer reservedele, kemiprodukter og værkstedsudstyr til professionelle autoværksteder i hele landet og står bag værkstedskoncepterne CarSpot og Castrol Service Partner.
Pressekontakt
Michelle Østergaard
Capptain
moe@capptain.dk · 60 98 96 45
Vil du holdes opdateret
med ny viden?
Klar til at tage styringen?
Book uforpligtende intro,
test systemet og oplev din copilot i funktion
Vil du gerne have en prøveflyvning og se, hvordan Capptain kan hjælpe jer i mål med at overholde lovkravene til miljø og arbejdsmiljø?
Book en kort og uforpligtende intro, så kan vi vende mulighederne og hjælpe dig hurtigt i gang.