Hvad gør du, når ulykken sker? En trin-for-trin guide til de første timer
Når en arbejdsulykke rammer, går tingene stærkt. De første minutter er afgørende, og det er svært at huske hvad man skal gøre, når presset er størst.
Vi har lavet en trin for trin-guide til, hvad I helt konkret skal gøre i minutterne og timerne efter ulykken.
Trin 1: Hjælp den tilskadekomne
Papirarbejde, registreringer og rapportering må vente. Førsteprioritet er altid den tilskadekomne.
- Stands ulykken, så ikke flere kommer til skade
- Yd førstehjælp, og ring efter en ambulance (1-1-2) eller lægevagt, hvis der er brug for det.
- Sørg for, at nogen står klar til at vise redningsmandskabet frem til ulykkesstedet.
- Skab ro omkring den tilskadekomne, og sørg for, at en kollega tager med på hospitalet eller skadestuen.
Trin 2: Sikr og kortlæg stedet
Når den tilskadekomne er i trygge hænder, skal I sikre skadesstedet og kortlægge forløbet. Det handler ikke om at placere et ansvar, men om at forstå, hvad der skete, så I kan forhindre, at en lignende ulykke sker igen.
- Sikr området: Ved alvorlige ulykker er det vigtigt at lade stedet stå urørt i det omfang, det er muligt, så forløbet kan afdækkes præcist.
- Tag billeder: Tag billeder af skadesstedet, f.eks. maskiner, værktøj, omgivelser og evt. skader.
- Registrér vidner: Skriv navn og telefonnummer ned på de kolleger, der så hvad der skete.
- Notér vigtige oplysninger med det samme: Man glemmer lynhurtigt de små detaljer, når hverdagen fortsætter. Skriv derfor ned:
- Dato, tidspunkt og sted for ulykken
- Hvordan ulykken skete, og hvordan den tilskadekomne kom til skade
Trin 3: Registrér hændelsen med det samme
Mange venter med den formelle registrering af ulykken, indtil de ved, om medarbejderen skal sygemeldes. Men registreringen handler i lige så høj grad om at lære af hændelsen. Derfor er det altid en god idé at få sagen registreret i jeres system, mens alt stadig er frisk i erindringen.
Det gælder ikke kun alvorlige ulykker. Nærved-ulykker og observationer skal også registreres. Jo hurtigere I registrerer, jo bedre grundlag har I for at forebygge den næste ulykke.
Trin 4: Vurdér om ulykken er anmeldepligtig
Det er ikke alle ulykker, der skal anmeldes. Som hovedregel er en arbejdsulykke anmeldepligtig, hvis medarbejderen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde i mindst 3 dage efter tilskadekomstdagen.
Men vær opmærksom på, at der findes vigtige undtagelser fra 3-dages reglen. I vores guide til anmeldelse af arbejdsulykker kan du få det fulde overblik over undtagelser, tidsfrister, regler og fremgangsmåde.
Trin 5: Inddrag arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
Hvis din virksomhed har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), er I forpligtet til at inddrage den i undersøgelsen af ulykken. Arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen kender hverdagen og maskinerne og er de bedste til at afdække, hvad der reelt skete.
Registrér nemt ulykker med Capptain
Med Capptains ulykkesmodul registrerer I ulykken med billeder og bilag direkte fra stedet — mens det hele stadig er friskt. Al dokumentation samles ét sted, klar til intern opfølgning og anmeldelse.
Vil du holdes opdateret
med ny viden?
Klar til at tage styringen?
Book uforpligtende intro,
test systemet og oplev din copilot i funktion
Vil du gerne have en prøveflyvning og se, hvordan Capptain kan hjælpe jer i mål med at overholde lovkravene til miljø og arbejdsmiljø? Du kan få 30 dages gratis adgang til systemet, så du kan se, hvordan Capptain kan skabe værdi for dig og din virksomhed.
Book en kort og uforpligtende intro, så kan vi vende mulighederne og hjælpe dig hurtigt i gang.