Hvem er ”Sagkyndig”? Sådan afgør du, hvem der må stå for eftersynet

Michelle Ulsø Østergaard
Michelle Østergaard
4 min.
04. jun 2026

Må virksomheden selv udføre eftersyn, eller kræver det en ekstern specialist?  

Når Arbejdstilsynet i bekendtgørelse 428 skriver, at et eftersyn skal udføres af en "sagkyndig person", tror mange virksomheder at de skal have en ekstern specialist ud hver eneste gang, en stige, en boremaskine eller en lift skal efterses.

Men sådan er det faktisk ikke. I mange tilfælde kan virksomheden selv stå for eftersynet, hvis den person, der udfører det, har den nødvendige viden og erfaring.

Men hvornår er man egentlig sagkyndig?

Hvad er en "sagkyndig" person?

Der findes ikke et officielt certifikat på, at man er sagkyndig, og titlen er heller ikke som sådan beskyttet. Ved en sagkyndig person forstås en person, der har den nødvendige faglige viden og eventuelt uddannelse til at kunne udføre det specifikke eftersyn.

En sagkyndig kan derfor sagtens være en af jeres egne medarbejdere – så længe kompetencerne er i orden. I sidste ende er det altid arbejdsgiveren, der er ansvarlig for at sikre, at den person, der udfører eftersynet, er kompetent. 

Tjekliste: Hvornår er en medarbejder sagkyndig?

For at afgøre, om en person (intern eller ekstern) må stå for eftersynet, skal du kunne svare ja til, at vedkommende har:

  • Kendskab til udstyret: Viden om, hvordan maskinen er opbygget, og hvordan den fungerer
  • Kendskab til reglerne: Arbejdstilsynets krav og eventuelle særregler for netop den maskintype
  • Erfaring og uddannelse: Den nødvendige tekniske baggrund eller oplæring
  • Adgang til brugsanvisningen: Indsigt i producentens anvisninger for eftersyn og vedligeholdelse

Hvornår kan I klare det selv, og hvornår skal I hente ekstern hjælp?

Der kan være gode penge at spare ved at klare eftersynene selv, men det må aldrig ske på bekostning af sikkerheden. Selvom loven åbner op for, at I må løse mange af eftersynene internt, er visse typer maskiner og udstyr underlagt særregler, som kræver specialister.

Hvornår kan I klare det selv?

Mange virksomheder vælger selv at stå for eftersyn af udstyr, som medarbejderne arbejder med til dagligt og har et godt kendskab til.

Det kan for eksempel være: 

  • Håndværktøj og mindre maskiner
  • Stiger, bukke og rullestilladser
  • Lagerreoler og mindre porte

Det vigtigste er ikke typen af udstyr, men at den person, der udfører eftersynet, har den nødvendige viden og erfaring til at vurdere, om udstyret er sikkert at bruge. 

Hvornår giver det mening at hente ekstern hjælp?

Der findes typer af udstyr, hvor det kræver særlige kompetencer at udføre eftersynet korrekt. I nogle tilfælde stiller lovgivningen også krav om, at særlige kontroller udføres af eksterne fagfolk. 

Det gælder typisk:

  • Kraner og løfteudstyr
  • Lifte
  • Trykbærende udstyr
  • Større ventilationsanlæg
  • Særligt komplekse maskiner og produktionsanlæg

Er du i tvivl, er det ofte en god idé at tage en snak med leverandøren eller den virksomhed, der servicerer udstyret. De kan som regel hurtigt fortælle, hvilke krav der gælder. 

Den typiske faldgrube: At blive "hjemmeblind"

Selvom jeres egne folk er super dygtige, viser erfaringen, at man hurtigt kan blive "hjemmeblind". Man går forbi den samme maskine hver dag og tænker: "Den har altid lydt sådan der, det er der ikke noget farligt i." En ekstern kontrollør kommer med friske øjne og har ikke aktier i jeres daglige drift. De ser fejlene med det samme.

Det betyder ikke, at I skal udlicitere det hele. Faktisk vælger de fleste virksomheder en kombination, hvor de bruger egne folk til de mindre, ukomplicerede eftersyn i hverdagen, og laver en fast aftale med eksterne specialister til de større eftersyn og opgraderinger.

Uanset hvem der udfører eftersyn og kontrol, er det jeres ansvar som virksomhed at sikre, at det rent faktisk bliver gjort – og at dokumentationen er gemt sikkert af vejen.

Få det fulde overblik med Captain

Med Capptain får I det fulde overblik over tidsfrister for eftersyn og dokumentation samlet ét sted. Prøv det gratis i 30 dage og oplev, hvor nemt det er at få styr på jeres eftersyn i hverdagen.

Vil du holdes opdateret
med ny viden?

Hop ombord gratis!

Klar til at tage styringen?
Book uforpligtende intro
,
test systemet og oplev din copilot i funktion

Vil du gerne have en prøveflyvning og se, hvordan Capptain kan hjælpe jer i mål med at overholde lovkravene til miljø og arbejdsmiljø? Du kan få 30 dages gratis adgang til systemet, så du kan se, hvordan Capptain kan skabe værdi for dig og din virksomhed. 

Book en kort og uforpligtende intro, så kan vi vende mulighederne og hjælpe dig hurtigt i gang.